Fra fyr til fyr
VANDREUDSTILLING fra VADEHAVET til FYRTÅRNE op langs vestkysten.
(fra Blåvandshuk til Skagen, Hirtshals den 6. august)
Refleksioner over vind og vand.
Vi bringer kunsten ud.
Og sætter fokus på vores foranderlige natur.
Vi har valgt at vise kunst der hvor folk er.
Udenfor, hvor vi mødes.
Vadehavet er under konstant bevægelse, trækker vejret, forsvinder og kommer tilbage, Forandret. Skyllet væk og blæst væk.
Både vandet og vinden er nogle uhåndgribelige former som vi gerne vil trække mere ind i vores stuer / bevidsthed. Vi indgår i samme cyklus men kender ikke rigtig hinanden.
Vi mødes med hver vores tilgang, med keramik og tekstil og forsøger at sammensætte Materialer og tanker til et fælles udtryk.
Dette er små aftryk af foranderlighed i en opbrudstid.
Sætter fokus på jorden. Skabe opmærksomhed på en rytme i naturen.
Igennem vores fascination af naturen, griber vi øjeblikket. Alt er flygtigt. Og den dialog er vigtig.
Vi ønsker at rejse op langs vestkysten og lave pop op udstillinger ved 7 forskellige Fyrtårne. Én dag ved hvert område. Som et udkigspunkt, et møde.
MetteMaya vil tage gips aftryk af vandformationer i strandkanten, med elementer af brændt ler. Det vil foregå på Rømø, Fanø og Mandø, over to uger for at få forskellige mønstre og vindretninger i aftrykket. Der vil være spor af tidevandet.
AnneMette arbejder med Sprang – en ældgammel teknik, som i lange perioder har været næsten glemt.
Sprang teknikken kendes i Danmark fra bl.a. flere oldtidsfund.
Det lette svævende, æteriske - og til tider dramatiske udtryk i AM’s jernskulpturer er inspireret af vindens flygtighed – både som lette briser eller som kraftige storme.
Ideen vil være at skabe nye poetiske fortællinger med hinanden.
At nå ud til et andet publikum og indgå i dialog med en anden befolkning.
Skitse til en mulig opstilling af POP OP udstilling ved Hirtshals Fyr.
Gips afstøbninger af vandformationer og jerntrådsskulpturer af vand og vind, lavet på observationspunkter i Vadehavsområdet.
Af
Annemette Beck & MetteMaya Gregersen