Kaffe på kanden

Kaffestuen er åben dagligt i udstillingsperioder kl.13 - 17
Hjemmebagt kage 

 

Kunstudstilling


Lørdag d. 12. - søndag. 20. oktober

Fr. 25. - søn. 27. okt,

Fr. 1. - søn. 3. nov

RED 1 Red 616SavnskabÅbent kl. 13 - 17 alle dagene

Forside lille glasskib 71A6282 copy 900x1260

-------------------------------------------------

KUNSTFOREDRAG PÅ FYRET
Onsdag d, 30. oktober kl. 19

Foto pressemeddelelse 01LARS BF

Lars Brorson Fich

Kaffe og kage       Fri entre

 

 

Vel mødt
Kunstudvalget.

 

 

 

 

 

Udstillingen blev åbnet palmesøndag, og der var mødt rigtig mange interesserede til ferniseringen, Her blev åbningstalen holdt af museumsinspektør Kathrine Hejborg Kristensen fra Vendsyssel Kunstmuseum:

Tak for ordet. Og tak for invitationen til at åbne årets påskeudstilling her på Hirtshals Fyr. Det har jeg set utroligt meget frem til. Det er en stor ære – og særligt i år, i 2019, hvor Hirtshals fejrer sit 100 års byjubilæum.

Kan man til en åbningstale for en gruppe af så individuelle kunstnere finde en fællesnævner?

Red Stenbider. Stinne TeglhusEn samhørighed, der findes et andet sted end værkerne imellem – altså til trods for de forskellige motiver, materialer og udtryk? En fællesnævner, der ikke baserer sig på værkerne, men på indholdet og inspirationen, og som derfor er allestedsnærværende i udstillingen?

På dette års påskeudstilling i Hirtshals Fyr udstiller billedhugger Stinne Teglhus, keramiker Joan Grønfeldt, væver Inger Jensen, maler Ninne Nielsen, skulptørerne Søren Friis og Morten Lykke.

Der er med andre ord tale om et bredt spektrum af kunstneriske udtryk og teknikker, som vi i udstillingen konfronteres med. Og jeg anser det som en klar styrke, at udstillingens medier på én gang spænder bredt og samtidig formår at bringe fornyelse og nytænkning med sig, der pirrer og udfordrer min nysgerrighed.

redL1159033REDFlere af kunstnerne udforsker tilmed krydsfeltet mellem flere forskellige kunstarter. Det ser vi hos Søren Friis, hvor brudte, geometriske former undergår en forvandling – og sammensættes i et nyt, konkret formsprog, der balancerer mellem arkitektur og kunst. I enkelte af Sørens værker ser vi en ultramarin cirkel i et kvadrat, der splittes op og indgår i en ny konstellation. Inspirationen hertil skal findes i roret. Det gamle byvåben for Hirtshals.
Og netop det særegne ved Hirtshals skal ses som et udgangspunkt for samtlige værker på denne udstilling. Den nye leder af Kulturmødet på Mors, Trine Bang, brugte sidste sommer den gode sætning, at kultur er det vi er fælles om. Kultur er normer og traditioner, hvorimod kunsten udfordrer vore normer og traditioner – udfordrer det vedtagne.

Man kan måske derfor – med rette – sige, at kulturen ofte kan være bagudskuende, hvorimod kunsten kan være fremadrettet. Livet handler for mig at se om følgende: At leve i nutiden, glæde sig til fremtiden og at lære af fortiden. Det er igennem de forskellige overlap af betydning, at der opstår et spændingsfelt mellem historie og hverdag. Og det er her, det bliver interessant.

Flere af jer – publikummer – vil på denne udstilling være vidne til et gensyn. Ikke altid åbenlyst for øjet – men et gensyn trods alt. Med et materiale, der tidligere har indgået i en anden sammenhæng.
Red Morten Lykke P9180214Her tænker jeg blandt andet på Morten Lykkes skulpturelle gopler, der er fremstillet af akryl fra den store akvarierude på Nordsøen, som sprængtes i stykker for år tilbage. Morten arbejder med utallige stukturer, som i skiftende lys giver en spændende illusion af vand i bevægelse.

 Jeg vil i denne forbindelse også bede jer henlede opmærksomheden på Stinne Teglhus’ landskabsbilleder, der er skabt af afmonterede kobberplader netop fra Fyrtårnet. De får nu nyt liv på væggen. Ikke en pensel har rørt dem – landskaberne er frembragt af tidens tand og vejrets foranderlighed.

Eksperimenter som disse er vigtige. ”Det er netop i faldet, at man får vinger”, som Hella Joof siger det så præcist. Når man tør vove. Når man griber en mulighed, ingen andre havde set. Det her netop dér, de væsentlige øjeblikke opstår.

Værkerne på denne udstilling giver os blik for en mangfoldighed og en kreativitet, der varierer over abstraktion til det rent figurative. Udstillingen byder på stemningsfulde motiver, melankolske og længselsfulde, andre sprudlende og med intensitet og kontraster i farveholdningen.

Stemningen på havnen – livligheden – bøjeflag, trawlskovle, kugler og master med sejl – tilbyder en inspirerende, men også udfordrende motivverden,Red Ninne som vi ser gengivet med pensel af Ninne Nielsen. Gennem linjer og forvrængninger sættes velkendte motiver på spil i en hidtil uset sammenhæng. En stemning, der fastholdes i et flygtigt øjeblik.

En åbning af sanserne ind til en fortryllede natur og kultur. Og ofte med en tæt forbindelse til det nære –
det omgivende samfund. Motiver, der er særegne for netop denne del af landet.

Landskabstraditionen står stærkt i Vendsyssel: Både topografiske landskaber, der knytter sig til konkrete steder derude, men også udlægninger af landskabet, der ikke knytter sig til et specifikt sted med præcise, genkendelige udsigtsposter. Netop denne type rummer en dybde og en længsel, som vi vil opleve i flere af motiverne på udstillingen i dag.

Red Inger Tryk Bark variation 9 G4A8439 kopiInger Jensens billedunivers er et godt eksempel herpå, hvor særligt klitplantagen ved Tornby, men også naturen i mere bred forstand skildres. Med skaftevæven udforskes strukturer – lodrette og vandrette – i motiver såsom bark og mos, strand, sand og vand.
Havets brusen, bølgernes skvulpen og opskyllede effekter vækker gennemgående genklang i flere af værkerne: Motivisk, i inspirationen og i materialet. Det rå landskab og havet er uudtømmelige inspirationskilder. Smukke og barske, kolde og varme omgiver de os året rundt og lader os vide, at vi er til. Deri ser vi naturens skaberkraft, og deri finder kunstnerne ofte deres inspiration. Landskabet åbnes op og fastholdes i kunstens greb: I linjer, i former og med farver.
Udenlandske turister karakteriserer først og fremmest Danmark som værende et kystland. Vor natur tiltrækker massevis af gæster. Følgende strofe fra "Havet omkring Danmark" er skrevet af L.C. Nielsen for 100 år siden – netop dengang, hvor udviklingen af Hirtshals by, som vi kender den i dag, tog sin begyndelse:

Havet omkring Danmark,

vort moderlige hav,

blåt som vore øjne og blidt som vore drømme,

- minderige strømme, som stryger mildt mod kyst.

- Længsel har du lagt i vort bryst!

Vi vandrer din vej, vi lyder din lov,

vi pløjer dine enge med kølens ranke plov.

Du vugger os i verden, så vide som vi vil.

- Dig elsker vi, o hav, og dig vi hører til!

Og er det ikke netop det, som udstillingen viser os – en bevidsthed om naturen, kulturen, landskabet og havet, der omgiver os – overført til et kunstnerisk udtryk, der rækker ud over virkelighedens grænser?
Emnerne er ikke i alle tilfælde konkrete og genkendelige, men snarere en form for skildringer af almenmenneskelige tilstande, hvor længslen efter en kontakt med noget større, noget mere og noget andet er kombineret med en uprætentiøs ydmyghed. Deri vil jeg mene, at man sporer en fællesnævner, kunstnerne og værkerne imellem, som er allestedsnærværende.
Red Joan detaljer2Joan Grønfeldt er optaget af leret, jordlag og den historie, der knytter sig til jorden. Hun beskæftiger sig med det lokale islæt og er optaget af, hvorfra materialet har sin oprindelse. I anledning af 100-året for Hirtshals by har Joan skabt intet mindre end 100 nummererede jubilæumsvaser, som vil blive frigjort løbende gennem hele året. De første udvalgte afsløres på udstillingen her i dag. Alle bringer de fortællinger om Hirtshals med sig, da glasuren er rørt op med ler, der stammer netop herfra. Leret formidler så at sige byens ”gemte” historier – også fra tiden længe før 1919.

Som vor kulturminister Mette Bock har ytret: ”Kulturen er i bogstavelig forstand opbyggelig! Ikke fra den ene dag til den anden, men over tid bygger den op – fællesskab, identitet, sammenhold, tillid og en grundlæggende forståelse for de demokratiske værdier, som udgør – og skal udgøre – vores samfund.”

I disse skønne rammer – hvor vi i dag befinder os – fyldt med historie og tradition, vækker kunsten naturen og kulturen til live. Det giver livsindhold og erkendelse at tage ansvar og samles om kulturen. For mig at se bygges samfundet på et fundament, hvor kunsten og kulturen spiller en altafgørende rolle. Kulturen er væsentlig, også uden for landets største byer. Og netop derfor er vigtigheden af udstillinger som denne ikke til at overse. Vær modig, vov at være nysgerrig og stil spørgsmål. Til kunsten og til hinanden.

Rigtig god fornøjelse med Påskeudstillingen 2019 på Hirtshals Fyr, som jeg med disse ord erklærer for åben. Tak.

 

redL1159055redL1159105REDredL1159106RED

redL1159127REDredL1159118REDredL1159112RED

redL1159064RED

 

Pin It

Information


Udstillingsudvalget er en del af ”Støtteforeningen Hirtshals Fyr”

Udstillingsudvalgets udstillinger hedder ”Kunst på Fyret”, og der arrangeres 4 udstillinger årligt, én i påsken, to i sommerferien og én i efterårsferien.

Udstillingerne afholdes i Assistenthuset, der er et af de to beboelseshuse omkring fyret.
Assistenthuset indeholder fire velbelyste rum i åben forbindelse med hinanden.

Læs mere om at udstille på Hirtshals Fyr og om hvordan du ansøger om en udstilling på Fyret se her.....