
Lerskifer.
Lerskifer er en sedimentær bjergart.
Den er dannet af sammenkittede lerpartikler. Bjergarten er tydelig lagdelt og glat at føle på. I mange lerskifre findes rester af dyr og planter – såkaldte fossiler. Det gælder f.eks. mange af de norske skifre fra Oslofeltet, som med mellemrum findes på de nordjyske strande.
På Bornholm findes flere typer af skifre især langs Læsåen. De indeholder ofte mange velbevarede fossiler.

Scolithossandsten.
Hjemsted:
Findes i området ved Kalmarsund, i Skåne, på Bornholm og ved Kinnekulle.
Kendetegn:
Hvide, grålige eller rødlige, lagdelte sandsten. Tydelige ”ormerør” vinkelret på lagdelingen. ”Ormerørene” kan variere i tykkelse og farve.
Bemærkninger:
Man kender ikke de organismer, der har dannet rørene, men de formodes at være ormelignende. Da Scolithossandsten findes flere steder i Skandinavien, er den ikke nogen ideel ledeblok. Kun typer med røde ”ormerør” kan med sikkerhed henføres til ét hjemsted, nemlig Kalmarsund

Konglomerater.
Konglomerat er sammensat af afrundede brudstykker af en eller flere bjergarter i en grundmasse.
Det er dannet ved sammenkitning af grus, gruspartiklerne kan variere i størrelse fra under 1 cm til over 1 meter.
Nogle konglomerater er sammensat af brudstykker af samme bjergart, f.eks. kvartskonglomerater fra Osloområdet, mens andre består af forskellige bjergartsfragmenter, f.eks. biskopåsenkonglomerat og mange rhombeporfyrkonglomerater.

Breccie.
Den er en sedimentær bjergart. Kantede bjergartsbrudstykker (i dette eksempel fragmenter af basalt) ligger i en mere finkornet grundmasse.

Kalksten.
Kalksten er en sedimentær bjergart.
Den består af skeletrester fra dyr og planter. Disse har ikke været udsat for transport, men er over tid sunket ned på havbunden. Kalksten indeholder ofte forsteninger, eksempelvis søpindsvin og vættelys, som består af flint. De fleste kalksten er hvide, men der findes også røde, gule, grå og sorte typer. Hvis man drypper en dråbe fortyndet saltsyre på overfladen af en kalkholdig sten, vil den bruse.
Kalksten kan også blive dannet ved kemisk udfældelse.

Flint.
Flint er en konkretion.
Bjergarten består af kvarts og dannes i kalksten. Der er forskellige opfattelser af, hvordan flint er dannet, men rimelig enighed om at konkretionerne er opstået omkring rester af organisk materiale. Flint findes i forskellige farver som sort, grå, hvid, gul, brun og rød. De gullige og brune typer kan forveksles med rav, men en ”ravprøve” (se under kvartsit) kan afsløre, hvad der er tale om.