Gnejs.

Gnejs er en metamorf bjergart.

Det er den mest almindelige metamorfe bjergart. Det skyldes at den kan dannes ved metamorfose af de fleste sedimentære og magmatiske bjergarter. Der findes flere forskellige gnejstyper som eksempelvis øjegnejs med store ”øjne” af feldspat, åregnejs med brede striber af lyse mineraler samt båndgnejs med skiftevise bånd af feldspat, kvarts og mørke mineraler. Da gnejs er meget udbredt i Skandinavien, er det næsten umuligt at sætte navn på et bestemt hjemsted for en funden blok.

Båndet Gnejs.

Gnejs er en metamorf bjergart

Det er den mest almindelige metamorfe bjergart. Det skyldes at den kan dannes ved metamorfose af de fleste sedimentære og magmatiske bjergarter. Der findes flere forskellige gnejstyper som eksempelvis øjegnejs med store ”øjne” af feldspat, åregnejs med brede striber af lyse mineraler samt båndgnejs med skiftevise bånd af feldspat, kvarts og mørke mineraler. Da gnejs er meget udbredt i Skandinavien, er det næsten umuligt at sætte navn på et bestemt hjemsted for en funden blok.

Amfibolit.

Amfibolit er en metamorf bjergart.

Den er dannet ved metamorfose af mørke bjergarter som f. eks. basalt. Den indeholder ofte mineralet granat, som er typisk for stærkt metamorfoserede bjergarter. I nogle blokke er granaterne helt op til 5 cm i diameter. Der er store forekomster af bjergarten i Vestsverige og mindre i det sydlige Norge. Det mørke mineral hornblende er dominerende, og der er desuden pletter eller striber af hvid feldspat.

Kvartsit.

Kvartsit er en metamorf bjergart

Det er en omdannet sandsten, hvor sandkornene er smeltet sammen til en hård, modstandsdygtig bjergart, der vanskelig forvitrer. Kvartsit findes i flere farver, og især den gule type kan ligne rav. Er man i tvivl kan man banke det fundne objekt let mod tænderne. Lyder det dump er det rav, lyder det klingende er det ikke rav. Kvartsit forekommer som faststående bjergart flere steder, bl.a. i Telemarken i det sydlige Norge, og er meget almindelig som strandsten.

Hornfels.

Hjemsted:
Flere steder i Oslofeltet, især hvor der forekommer dybbjergarter som larvikit, drammengranit og nordmarkit.

Kendetegn:
Overfladen er glat og fløjlsagtig med tydelige striber eller pletter med forskellige farver. Slår man på stenen med en hammer, vil den springe i stykker på samme måde som flint og danne et såkaldt muslet brud.

Bemærkninger:
Hornfels er dannet af lagdelte lerskifre og kalksten, som kom i kontakt med opstigende magma og blev opvarmet til omkring 1000^oC og dermed ”bagt”.