Ny hjemmeside til Hirtshals Bunkermuseum

 

EFTER 20 ÅR... med vores goe gamle hjemmeside, er vores projekt "Ny Hjemmeside" netop påbegyndt i BUNKERGRUPPEN HIRTSHALS.
Tilbage sidst i 90'erne blev vores første hjemmeside klippet sammen hjemme i næstformand Peter Jensens køkken i de programmer der nu engang fandtes dengang, og da begrebet webmaster endnu ikke var opfundet eller ihvertfald ikke var nået til nordjylland endnu, så blev alt udtænkt og afprøvet på egen hånd!
Den gamle hjemmeside har fungeret super godt og har dagligt mange besøgende der er glade for siden.🙏
Det har længe været et stort ønske at få opdateret vores side med en ny og moderne hjemmeside hvor det ikke kun er Hirtshals Bunkermuseum der fylder rammerne, men hele besættelsen i og omkring Hirtshals, historien om de tyske soldater i Hirtshals, den lokale modstandskamp, de spændende lokale besættelseshistoriske beretninger og ikke mindst dagligdagen på Hirtshals Fyr under 2' verdenskrig.
Vores nye hjemmeside er en tung side på knapt 400 individuelle sider, billeder og kort, med alle vores optegnelser og registreringer fra området og er derfor et omfattende arbejde der kræver mange mandetimer og en betydelig økonomisk støtte.
Derfor har vi i samarbejde med Hirtshals Fyrfond, Støtteforeningen Hirtshals Fyr og webmaster Bruno Petersen fra Way2Shortcut I/S udarbejdet en arbejdsplan for design og udførsel, og bedst af alt har vi netop fået tilsagn om midlerne til den nye formidlings-hjemmeside, fra Støtteforeningen Hirtshals Fyr & Hirtshals Fyrfond.
Bunkergruppen Hirtshals vil selv stå bag det store registrerings- og indtastningsarbejde, og de professionelle web-folk fra Way2Shortcut vil stå for den tekniske knowhow og support.
Det omfattende historiske arbejde og det tidskrævende indtastningsarbejde, er estimeret til en løbende arbejdsgang på ca 2 år og vil ved færdiggørelsen erstatte vores nuværende hjemmeside på samme velkendte web-adresse... WWW.BUNKERMUSEET.DK

Vores nuværende gamle hjemmeside vil selvfølgelig være online og fuldt funktionsduelig indtil den nye side er færdig og uploades, til glæde for alle besøgende og interesserede.😉🙏

 < Tilbage

Støt Hirtshals Fyr

Vær med i Støtteforeningen

Image

Hirtshals Fyr

© 2023, Way2ShortCut I/S

Adresse.

Hirtshals Fyr
Fyret 2
9850 Hirtshals

Kontakt.

Hirtshals Fyr Fond
Fyret@hirtshals-fyr.dk
Fyret: +45 61 28 18 62
Formand: Kurt Bærentsen +45 25 27 10 50
CVR-NR. 31 40 29 21

Kontakt.

Støtteforeningen Hirtshals Fyr
Stoetteforeningen@hirtshals-fyr.dk
Formand: Peter Jensen +45 40 14 71 38
CVR-NR. 34 75 64 49