”Kunst på Fyret”

Nanna Riis Andersen og Bjarne Werner Sørensen udstiller på Hirtshals Fyr

Udstillingen er åben fra lørdag den 14. oktober til søndag den 22. oktober.
Alle dage fra kl. 13 – 17

Fernisering lørdag den 14. oktober kl. 13

Åbningstale ved Signe Højmark – Leder af ”Kunstbygningen i Vrå”

Denne udstilling er nr. 50 i rækken af udstillinger, som ”kunst på Fyret” har arrangeret fra 2008 og frem til nu. Det festligholder vi med endnu en smuk udstilling og et ekstraordinært traktement ved åbningen.

Kaffestuen er åben i udstillingens åbningstider.

Billedkunstnerne Nanna Riis Andersen og Bjarne Werner Sørensen har fundet sammen om at udstille malerier, tegninger, grafik og keramiske arbejder på årets efterårsudstilling på Hirtshals Fyr.

De arbejder begge i et abstrakt nonfigurativt formsprog med referencer til naturfænomener og noget kropsligt genkendeligt. Og begge er optaget af vand som forbindende element mellem celler og legemer. Vand som et gennemstrømmende, og dermed også et musisk element, hvor der hele tiden opstår spændingsfelter mellem det flydende og grænseløse, og så en samlende form.

 

Efteraar2023 1Efteraar2023 2

Bjarne Werner Sørensen                                                    Nanna Riis Andersen

  

Efteraar2023 3Nanna Riis Andersen (f.1985) er dansk kunstner med base i Ringsted. Hun er uddannet på Det Jyske Kunstakademi hvorfra hun tog afgang i 2012. Hun arbejder med tegning, maleri og skulptur, og hendes billedsprog er detaljeret og synes at være i konstant forandring. Kilder og referencer spænder fra menneskekroppens anatomi til organiske mønstre og strukturer, som væves sammen i hendes kunstneriske univers.

 

 

 

 

 

 

  

Efteraar2023 4

 Dansk-færøske Bjarne Werner Sørensen (f.1960) lever og arbejder i København. Han er uddannet på Det Jyske Kunstakademi hvorfra han tog afgang i 1985. Han arbejder med maleri, grafiske tryk og keramiske arbejder der er baseret på energiske kompositioner med bevægelse, rytme og kontrast i flere lag. En bestræbelse på at fastholde forvandlinger og skabe billeder af bevægelse i en stadigt mere fluktuerende verden.

Støt Hirtshals Fyr

Vær med i Støtteforeningen

Image

Hirtshals Fyr

© 2023, Way2ShortCut I/S

Adresse.

Hirtshals Fyr
Fyret 2
9850 Hirtshals

Kontakt.

Hirtshals Fyr Fond
Fyret@hirtshals-fyr.dk
Fyret: +45 61 28 18 62
Formand: Kurt Bærentsen +45 25 27 10 50
CVR-NR. 31 40 29 21

Kontakt.

Støtteforeningen Hirtshals Fyr
Stoetteforeningen@hirtshals-fyr.dk
Formand: Peter Jensen +45 40 14 71 38
CVR-NR. 34 75 64 49