HIRTSHALS FYR  
Udstillingen: ”BAGOM DET DU SER”.   

Fritze Lundstrøm og Jens Ole Larsen  

Fra lørdag, den 10. til den 18. august 2024   
Fernisering den 10. august kl. 14.00 – 17.00.

 

 

FRITZE LUNDSTRØM
Visual artist og billedkunstner.FRITZE LUNDSTROM

Det nordiske lys har i en lang årrække dannet baggrund for min kunst og mine studieture er gået til Lofoten, Norge, Svalbard og Grønland i Arktis samt Island og Færøerne. Det er lyset som vi har i Norden, der inspirerer mig.

Jeg maler i akvarel. Udgangspunktet i mange af mine værker begynder i stilhed uden rum og form. Derudover tegner jeg en del. Det at male, er at lege med lys og atmosfære, flygtighed og udviskede konturer, som giver mig en oplevelse af ophøjet skønhed. Mine observationer af naturen er i mine billeder reduceret til et forenklet billedsprog af former, farver og flader, der bevæger sig mellem figuration og abstraktion.

Akvarellen ligner ikke fotografier, men har nok interessen for lys til fælles med fotografiet, men ikke forholdet til tid, rum og synsvinkel.
Jeg prøver at skabe et nuanceret billede af lyset i Norden igennem mine akvareller og fotos. Dette fantastiske smukke natursceneri med uendelig mange spektakulære naturscenarier både til lands og vands, som er i Norden, er mit udgangspunkt for denne udstilling.

Vand er følelsernes element, og akvarelmaleriet har derfor det potentiale, at det kan formidle indhold på en følsom og umiddelbar facon. Akvarelmaleriet har alle de kvaliteter, som drømme er gjort af. Derfor kan et vandfarvebillede virke så stort og stærkt på os, der ser på det. Akvarel er øjeblikkets medium, der giver muligheden for at arbejde hurtigt og spontant.

Jeg arbejder dedikeret og målrettet i min proces, og holder fokus på mit mål. Jeg har som kunstner, opnået mange kunstneriske venskaber på tværs af Norden og Europa og disse er til stadig glæde og inspiration.

Se venligst mit vedhæftede cv.

 

 

JENS OLE LARSEN

Jens Ole Larsen

LIDT OM MIG SELV.

Som udlært smed i Mylund, og arbejdede som sådan, og vvs-installatør, derfor har jeg haft en naturlig tilgang til at arbejde med metal.
Det har gjort, at jeg i de senere år har arbejdet med bronze, men også sten og glas.

Jeg har tilegnet mig færdigheder og formsprog, på Århus Kunstakademi, Danebod, Vrå, Engelsholm og Bornholms Højskole.

Idéerne til de skulpturer jeg laver, får jeg fra diverse begreber, matematiske former, sange og hvad jeg læser, og omsætter disse indtryk til skulpturer.

Hver enkel skulptur udspringer således heraf, og skulpturerne er kun fremstillet i et eksemplar, da
bronzearbejdet er udført efter cire perdue metoden (tabt voks).

Mit ønske er at andre, også vil undre sig, se ting på en ny måde, og glæde sig over, det enkelte
kunstværk, og få den glæde som jeg selv har haft ved fremstillingen.

Har bl.a. udstillet i ”Smedjen” Thorshavn, Svanekegaarden, Bornholm, og andre steder.

Med venlig hilsen

Fritze Lundstrøm,
Visual artist, billedkunstner
www.fritze-lundstroem.dk / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Instagram: fritzelundstroem
Tlf.:+45 40149900

Jens Ole Larsen, Kolding
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf.: 40129549
Instagram: jensolelarsen51

 

 

Støt Hirtshals Fyr

Vær med i Støtteforeningen

Image

Hirtshals Fyr

© 2023, Way2ShortCut I/S

Adresse.

Hirtshals Fyr
Fyret 2
9850 Hirtshals

Kontakt.

Hirtshals Fyr Fond
Fyret@hirtshals-fyr.dk
Fyret: +45 61 28 18 62
Formand: Kurt Bærentsen +45 25 27 10 50
CVR-NR. 31 40 29 21

Kontakt.

Støtteforeningen Hirtshals Fyr
Stoetteforeningen@hirtshals-fyr.dk
Formand: Peter Jensen +45 40 14 71 38
CVR-NR. 34 75 64 49